POMPUS er etableret af guldsmed og smykkedesigner, Erik Sørensen, der siden han blev uddannet i 1988, har produceret smykker fra eget værksted og står bag designet og æstetikken i POMPUS butikkerne. Smykketraditionerne rækker helt tilbage til familiens "farfar" som åbnede sin første butik i 1975. I dag arbejder Erik Sørensen side om side med næste generation af guldsmede, sine børn Mark og Maria Sørensen.

Bag om det lille familiedrevede smykkeunivers


POMPUS består i dag af tre butikker i Køge, Solrød og København, samt hovedværkstedet hvor smykkerne skabes. Værkstedet drives af Erik, Janni og deres to børn, guldsmedene Maria og Mark Sørensen, der bidrager med håndværk, idéer og nye designs. I butikkerne kan du også møde vores søde guldsmedekspedienter, Kirstine og Sophia der begge er uddannede og specialiserede i guldsmedbranchen. 


Værkstedet


Værkstedet er vores kreative frirum og herfra alting starter og alting skabes. Alle smykkemodeller laves i hånden, herfra bliver de støbt på eget støberi og renoveret, pudset og poleret ved værkstedsbordene.

Værkstedet blander selv POMPUS guldet, der kendetegnes ved en smuk, blød og lys farve. De smykker du vil se i butikkerne er lavet i 14 kt., men kan bestilles i 18 kt., hvidguld eller med fordel laves af dit eget guld. Vores mest benyttede sten er konfliktfrie Top Wesselton Brillanter (VVS), sorte diamanter, blå topaser m.m. Du kan også være heldig at finde en særudgave i butiksvinduet, med en særlig vintagesten eller en sjælden rosecut brillant. Alle sølvsmykker er lavet af 925 Sterling Silver.

Vi er altid alvorlige, drømmende og har sommerfugle i maven, hver gang vi sender et nyt smykke ud i verden. Vi arbejder hver dag på at udvikle og afprøve nye designs. Vores mål er, at vi til stadighed vil forny os, så smykket vil være til glæde for kunden langt ind i fremtiden.


De 1000 smykkeuniverser

Pompus universerne er drømmende og inspireres af historier, stemninger. Vi har en følelse af, at smykker er åbne for stemninger og at energier vil blive tilført gennem hele smykkets historie.

Når det laves, når det udstilles.
Når det spottes, når det købes.
Når det gives, når det bæres.
Når det gemmes, når det arves.
Når det genskabes, når det bæres igen.
Og igen og igen...


POMPUS TEAMET


Guldsmed, Erik Sørensen, er grundlæggeren og designeren bag POMPUS universet. Erik er mest på værksted, men kan ofte fanges i butikken i Solrød om onsdagen. Har du brug for at snakke med guldsmeden personligt i butikken, kan du altid ringe og aftale et møde på tlf: 53 64 94 13.


Sophia Hockerup er POMPUS Køge's butikschef, som du kan møde de fleste dage på ugen.Samtidig er hun idéskaber i POMPUS kreative team og butiksuddannet i virksomheden.


Kirstine Johansen er uddannet i smykker, teknologi og business fra KEA og er butikschef i POMPUS Solrød. Kirstine er virksomhedens kreative dekoratør og specialiseret i kommunikation og online branding


Janni Sørensen er POMPUS tovholder og står hovedsageligt for den administrative og økonomiske del af virksomheden. Derudover ekspederer og vejleder hun i butikkerne.


Maria Sørensen er uddannet guldsmed i POMPUS og butikschef i POMPUS København. Derudover designer og producerer hun egne designs til butikkerne.