Bag om det familiedrevede smykkeunivers

Værkstedet er vores kreative frirum og herfra alting starter og alting skabes. Værkstedet blander selv POMPUS guldet på eget støberi, der kendetegnes ved en smuk, blød og lys farve. De smykker du vil se i butikkerne er lavet i 14 kt., men kan bestilles i 18 kt., hvidguld eller med fordel laves af dit eget guld. Vores mest benyttede sten er konfliktfrie Top Wesselton Brillanter (VVS), sorte diamanter, blå topaser m.m. Du kan også være heldig at finde en særudgave i butiksvinduet, med en særlig vintagesten eller en sjælden rosecut diamant. Alle sølvsmykker er lavet af 925 Sterling Silver.
Vi er altid alvorlige, drømmende og har sommerfugle i maven, hver gang vi sender et nyt smykke ud i verden. Vi arbejder hver dag på at udvikle og afprøve nye designs. Vores mål er, at vi til stadighed vil forny os, så smykket vil være til glæde for kunden langt ind i fremtiden.
Pompus universerne er drømmende og inspireres af historier, stemninger. Vi har en følelse af, at smykker er åbne for stemninger og at energier vil blive tilført gennem hele smykkets historie.
Når det laves, når det udstilles.
Når det spottes, når det købes.
Når det gives, når det bæres.
Når det gemmes, når det arves.
Når det genskabes, når det bæres igen.
Og igen og igen...